Bæredygtighed
I 2024 blev Københavns Museum, Thorvaldsens Museum og Nikolaj Kunsthal alle blevet Green Attraction-certificeret. Green Attraction er en miljøcertificering indenfor kulturlivet, som har til formål at optimere særligt drift og faciliteter i bæredygtighedens navn. Dette inkluderer tiltag som minimerer CO2-udslip fra museernes kerneopgaver samt forbrug af vand og energi. Derudover vægter certifikatet et bæredygtigt udvalg i café og butik, gode affaldssorteringsprocedurer, samt indkøbspolitikker og miljøledelse højt.
Du kan læse mere om Green Attraction via linket længere nede på siden.
I 2024 har Kunst og Historie drevet udviklingsprojektet Cirkulære Udstillingspraksisser, for at arbejde mere målrettet med bæredygtig udstillingsproduktion gennem principperne i Cirkulær Økonomi. I samarbejde med fem museer, en kunsthal og tre udstillingsdesignere, er der lavet en etnografisk kortlægning af branchens arbejde med Cirkulær Økonomi i udstillingsdesign og -produktion. Her er der udført en række interviews, observationsstudier, og brugerundersøgelser, som til sammen har dannet baggrund for en Håndbog i Cirkulære Udstillingspraksisser samt en Værktøjssamling og en Designguide, som viser hvordan museer kan arbejde proaktivt med bæredygtighed i måden de arbejder med udstillinger på.
Håndbogen og værktøjssamlingen samt designguiden findes nederst på siden.
Hvis du har spørgsmål til vores bæredygtighedsindsatser kan du kontakte drifts- og sikringsansvarlig Kasper Adamsen. Du finder hans kontaktoplysninger nederst på siden.
Cirkulære udstillingspraksisser
Kontakt
Kasper Adamsen
Drifts- og sikringsansvarlig
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Stormgade 20